Livet i flok

Ulve lever i komplekse sociale enheder, også kaldet en flok. En vild ulve flok er en familie og består somregel af to forældre, en han og en hun som har et livslangt bånd, og deres hvalpe og unge ulve. Unge ulve forlader ofte deres forældre’s territorium når de har alderen 10 til 22 måneder, dvs. før eller på samme tid som de bliver kønsmodne. Nogle gange kan det forekomme at de unge ulve forbliver ved deres forældre i længere tid.

Ulve flokke er, lige som familier, med to forældre dyr som der somregel er de eneste ulve der permanent er bosiddende i deres teritorium. Ydermere er de også det eneste ynglende par i området.

I modsætning til almindelige hun hunde, er hun ulven kun i løbetid en gang om året og det er i vineteren. Efter en parringspriode i op til flere uger, parre ulveparret sig normalt i slutningen af Februar / starten af Marts. Drægtighedsperioden varer omkring 63 dage, med to til otte hvalpe (normalt fire til seks). Hvalpene fødes i slutningen af april / begyndelsen af maj. Når hvalpene har nået alderen seks til syv måneder er de næsten samme størrelse som deres forældre og deres søskende fra forrige sæsonner. Her er hvalpene blevet voksne nok til at ledsage de øvrige ulve i flokken.

Forældreparret deler deres erfaring og viden med de yngre ulve så nogle af de yngre fra forrige år kan hjælpe deres forældre med at opdrage de nyere små hvalpe. De sørger for mad eller bliver bag flokken for at baybysitte de små. De unge ulve bliver mere og mere selvstændige og begynder at udforske deres forældres teritorium. De går på udflugt både indenfor og udenfor indtil de tilsidst er store nok til at forlade flokken, og finde deres egen flok. Nogle ulve kan, under deres søgen på et nyt teritorium, dække afstande på flere hundrede kilometer og andre bosætter sig tæt på deres forældres.

Flok størrelser kan varier mellem 5 til 10 ulve iløbet af et år. Antallet af ulve i et teritorium vil altid være mere eller mindre konstant. Størrelsen af flokken afhænger af flere faktorer, herunder fødsel af hvalpe, udvandring af unge ulve og død. Under visse omstændigheder kan en ulvefamilie endda acceptere en fremmed ulv i deres flok.

Alfa ulv myten
En ulve flok plejede at blive betraget som en flok af dyr med en meget dominerede ulv eller et domineredne par, der har opnået denne position ved hjælp af hierarkiske konfronteringer. Der er skrevet litteratur om alfa mænd, alfa kvinder og alfa par i løbet af årtier. Selv i dag kan denne termonologi findes i mange bøger. I mellemtiden er det blevet klart, at denne hierarkiske arrangering ikke eksister under naturlige forhold, men er et resultatet af at leve i fangeskab. I fangeskab lever ulve sammen i flokke der er blevet bestemt af mennesker. I mosætning til naturen, har ulve i fangeskab ikke mulighed for at sprede sig og forlade flokken. I stedet kan de forblive sammen i en flok, selvom de er voksne som er imod deres naturlige livsstil. Dette kan forsage hyppige sociale spændinger i flokken.

Aggresive og til tider dødelige konfrontationer er karakteriska for ulve i flokke som lever i fangeskab. I naturen kan ulve undgå sociale spændinger ved at sprede sig. Der er selvfølgelig stadig nogle uenigheder mellem familiemedlemmerne i flokken ude i naturen, men disse resulterer ikke i et strengt hierarki.

Teritoriet
Hvert avlspar indtagere deres eget område. De bruger duftmærkning (scat, urin), visuel mærkning (scat, scapes (smalle, korte ridser i jord eller sne)) og lyde (hyl m.m.)  for at advare andre ulve, udenfor flokken, om at dette område allerede er optaget. Størrelsen af teritoriet afhænger ofte at den mængde mad der er til rådighed. Et ulveteritorie skal være stort nok til at tillade forældrene at jage for at skaffe føde til deres hvalpe, hvert år. Som regel, jo højere byttetæthed der er i et område, jo mindre er ulvens teritorie eller jo mindre byttetæthed der er i et område, jo større er ulvens teritorie. Undersøgelser foretaget i centraleuropa viste at teritorier ofte har en størrelse på omkring 100km2 til 350km2.

Beviser for områder på over 1.000 km2 blev fundet i regioner med en meget lav byttetæthed som f.eks i Nordsibirien og det nordlige Canada. Derfor varierer ulvetætheden fra 0,1 ulv / 100km2 i områder med meget lidt aktivitet til op til 9 ulve / 100km2 i områder hvor der er høj aktivitet. I danmark er ulvetætheden 0,03 ulve / 100km2, denne tæthed er væsenligt mindre end andre centraleuropaiske lande.

Ulvens rumlige orgnisation giver flokken mulighed for at tilgå deres fødevare på en bæredygtig måde. De første resultater der er erhvervet ved hjælp af ulve med GPS trackere indikere en gennemsnitslig teritoriestørrelse på omkring 220km2 i Sachen. Desuden viste dataene fra disse ulve, at tilbagetrækningssteder også er nøglen til beliggenhed og størrelse af  ulvenes teritorier der befinder sig i områder der intensivt benyttes af mennesker.